Menu
Din kurv

Handelsbetingelserne

Handelsbetingelser for Strygestof.dk

Virksomhedsoplysninger

Strygestof.dk
CVR: 28642628
E-mail: [email protected]
Adresse (kun lager/webshop – ingen butik/udlevering):
Nykøbingvej 62, 4990 Sakskøbing

Bestilling og priser

Bestilling sker på www.strygestof.dk. Har du forespørgsler på varer, der ikke fremgår af siden, skriv til [email protected].

Alle priser er i DKK inkl. moms. Aftaler indgås på dansk. Aftaler med personer under 18 år kan kun indgås af forældre/værge. Du kan altid se tidligere ordrer ved login på din konto.

Betaling

Vi modtager: Dankort/VISA/Mastercard, MobilePay, PayPal og bankoverførsel.

EAN-fakturering tilbydes til offentlige institutioner. Afsendelse sker, når EAN-ordre/PO er valideret. Betalingsbetingelser: Netto 30 dage, medmindre andet er aftalt. Ved forsinket betaling kan der pålægges rykkergebyr og morarenter efter gældende regler.

Vi anvender en godkendt betalingsløsning med SSL-kryptering. Beløbet trækkes først ved afsendelse. For specialfremstillinger kan beløbet trækkes ved produktionsstart/levering (efter din udtrykkelige godkendelse).

Levering, afsendelse og risiko

Pakning og afsendelse: Vi pakker og afsender løbende – typisk alle ugens 7 dage. Den endelige leveringstid afhænger af den valgte fragtløsning og fragtførers køre-/indsamlingsdage.

Kun sporede forsendelser: Vi tilbyder kun forsendelser med tracking (fx GLS, PostNord eller DAO).

Leveringstider er estimater: De tider, du ser ved checkout, er vejledende og kan afvige pga. forhold hos fragtfører.

Vigtig jura (B2C): I forbrugerkøb bærer vi som udgangspunkt risikoen for varen, indtil du har modtaget den fysisk.

Manglende/beskadiget levering: Kontakt os hurtigst muligt, hvis pakken ikke ankommer som forventet, eller hvis den er synligt beskadiget ved modtagelse. Vi tager sagen med fragtfører og omleverer/refunderer efter reglerne.

Fri fragt: Ved køb over 500 kr. leveres fragtfrit til GLS Pakkeshop (uden omdeling). Fri fragt gælder ikke bestillingsvarer. Alle fragtpriser er inkl. moms.

Forsinkelse og ophævelse

Afsendelse fra os: Hvis vi ikke har afsendt inden for den oplyste afsendelsesfrist, kan du give os en rimelig, ny frist for afsendelse. Overholder vi heller ikke den, kan du ophæve købet og få alle betalte beløb retur.

Transport hos fragtfører: Hvis vi har afsendt rettidigt, men fragtføreren forsinker levering, iværksætter vi eftersøgning/omlevering. Hvis varen stadig ikke er leveret inden for en rimelig, ny frist, som du meddeler os, kan du ophæve købet og få alle betalte beløb retur. Vi dækker ikke indirekte tab/følgeskader (fx tabt begivenhed), medmindre ufravigelig ret siger andet.

Afhentning (forudbestilte ordrer via pakkeboks)

Forudbestilte varer kan afhentes, når det passer dig, da vi har en pakkeboks på adressen. Når ordren er klar til afhentning, modtager du en mail med din afhentningskode.

Frist for afhentning: Ordren bedes afhentet senest 14 dage fra beskeden “klar til afhentning”.

  • Standardvarer, ikke afhentet: Ordren kan annulleres og refunderes fratrukket et håndteringsgebyr på 45 kr.
  • Specialfremstillinger, ikke afhentet: Ingen refundering. Vi opbevarer i 30 dage fra “klar til afhentning” og kan derefter bortskaffe uden erstatning.
  • Bestillingsvarer, ikke afhentet: Ingen refundering. Vi opbevarer i 30 dage fra “klar til afhentning”.

Specialfremstilling og bestillingsvarer

Specialfremstillede varer omfatter bl.a. strygemærker med navne/logo, måltilpasninger samt ordrer produceret efter layout.

Påbegyndelse af specialordre: En specialfremstilling betragtes som påbegyndt, når layout er udarbejdet og tilsendt. Fra dette tidspunkt er ordren undtaget fortrydelsesret.

Bestillingsvarer: Bestillingsvarer – herunder metervarer og beklædning – kan ikke fortrydes.

Kundens filer og rettigheder: Når du uploader filer (logo m.v.), indestår du for, at du har de nødvendige rettigheder.

Kvalitet og tolerancer: For bedste resultat anbefales vektor eller højopløselige filer. Mindre farveafvigelser kan forekomme pga. skærm/produktion. Tolerancer på ca. ±1–2 mm kan forekomme ved udskæring/placering og anses ikke som en mangel.

Reklamationsret

Du har 2 års reklamationsret efter købeloven på fabriks- og materialefejl. Reklamationsretten dækker ikke fejl som følge af forkert brug/anvendelse (fx forkert pressetemperatur/tryk, vask før hærdningstiden, brug på uegnede tekstiler/overflader). Ved berettiget reklamation tilbyder vi afhjælpning, omlevering, forholdsmæssigt afslag eller ophævelse – alt efter konkret vurdering.

Brugeranvisning (HTV/strygemærker): Følg altid vores vejledninger (temperatur, tid, tryk, afkøling). Vent 24 timer før første vask, vask på vrangen, og undgå skyllemiddel hvor angivet. Fejl på uegnede, ujævne eller løse underlag (fx grove hæklede/strikkede tekstiler) anses ikke som mangel.

Fortrydelsesret (B2C)

Du har 14 dages fortrydelsesretstandardvarer (fx hele ark), regnet fra den dag, du modtager varen. Der er ingen fortrydelsesret for B2B-kunder.

Undtagelser:

  • Specialfremstillede varer, når ordren er påbegyndt (layout er udarbejdet og tilsendt)
  • Bestillingsvarer – kan ikke fortrydes

Sådan fortryder du: Skriv til [email protected] (angiv ordrenummer og hvilke varer, du fortryder). Returnér inden 14 dage efter din meddelelse til:
Strygestof.dk, Nykøbingvej 62, 4990 Sakskøbing.

Returomkostninger og stand: Du betaler selv returfragten og hæfter for eventuel værdiforringelse som følge af anden håndtering end nødvendig for at fastslå varens art/egenskaber/funktion. Send forsvarligt emballeret – vi modtager kun sporbar forsendelse til adressen: Strygestof.dk, Nykøbingvej 62, 4990 Sakskøbing.

Tilbagebetaling: Vi tilbagebetaler uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra modtaget fortrydelse. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur eller dokumentation for afsendelse. Tilbagebetaling sker via samme betalingsmiddel som ved købet, medmindre andet aftales.

Uafhentede/ikke-afhentede ordrer og uafhentede pakker

Definitioner

  • Standardvarer: Hele ark strygefolie uden tilskæring.
  • Specialfremstillinger: Varer produceret efter dine specifikationer (fx navne/logo/tryk/udskæring efter layout). Specialordre anses som påbegyndt, når layout er udarbejdet og tilsendt.
  • Bestillingsvarer: Omfatter bl.a. metervarer og beklædning.

Standardvarer

  • Ikke afhentet pickup: Ordren kan annulleres og refunderes fratrukket et håndteringsgebyr på 45 kr.
  • Uafhentet pakkeforsendelse/returneret af fragtfører: Vi refunderer varens pris fratrukket vores faktiske ud- og returforsendelsesomkostninger samt et håndteringsgebyr på 45 kr.
  • Genfremsendelse: Kan ske mod betaling af ny fragt.

Specialfremstillinger

  • Ingen refundering ved uafhentet pickup eller uafhentet/returneret pakke efter påbegyndelse (layout udarbejdet og tilsendt).
  • Vi opbevarer varen i 30 dage fra “klar til afhentning”/retur og kan derefter bortskaffe uden erstatning.
  • Genfremsendelse kan ske mod betaling af ny fragt.

Bestillingsvarer

  • Ingen refundering ved uafhentning eller retur.
  • Opbevaring i 30 dage fra “klar til afhentning”/retur; derefter kan varen bortskaffes uden erstatning.
  • Genfremsendelse kan ske mod betaling af ny fragt.

Blandede ordrer

  • Indeholder ordren både standardvarer og specialfremstilling/bestillingsvarer, behandles de hver for sig: Kun standardvare-delen kan refunderes efter reglerne ovenfor.

Ansvar og forbehold

  • Leveringstider er estimater. Vi tager forbehold for forsinkelser hos fragtfører, udsolgte varer, tryk-/prisfejl og tekniske fejl.
  • Vi erstatter ikke indirekte tab/følgeskader (fx mistet begivenhed), medmindre andet følger af ufravigelig ret.
  • Force majeure: Ved forhold uden for vores kontrol (fx strejker, sygdom, IT-/strømsvigt, leverandørsvigt m.v.) kan opfyldelse udskydes eller annulleres.

Persondata

Se vores privatlivspolitik på webshoppen for oplysninger om behandling af personoplysninger (ordre, betaling, fragt og kundeservice).

Klagemuligheder

Kan vi ikke finde en løsning, kan du som forbruger klage via:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby – se vejledning på forbrug.dk.

(Bemærk: EU’s ODR-platform er nedlagt og kan ikke anvendes.)

Kontakt

Strygestof.dk[email protected]
Nykøbingvej 62, 4990 Sakskøbing